Milo oktober 2015

Posted on Oct 18, 2015

Vores kære barnebarn, Milo, har lige været på besøg i efterårsferien hvilket har glædet vores gamle hjerter meget. Vi tog en tur med Museumsbanen og jeg fik dette portræt mens solen tittede ganske svagt frem i Bandholm. Milo bliver snart 3 år og han er lige startet i en engelsk skole i Barcelona.

milo

Spindelvæv

Posted on Oct 4, 2015

 

Spindelvæv produceres af edderkopper. Disse har spindevorter på bagkroppen, og ud af dyser på spindevorterne kommer de silketråde, der danner spindelvæv. Der findes mange forskellige spind, men de mest kendte er hjulspind og baldakinspind. En edderkop kan spinde op til 6 forkellige slags silketråde. Hver spindevorte kan kun producere én slags tråd. Hver tråd har sin funktion: klæbrige tråde til net, ikke-klæbrige tråde til net, sikkerhedsline, silke til ægspind, til ammespind og til indpakning af bytte. Når silken kommer ud fra edderkoppens spindevorter, er det blot en klistret væske, men væsken omdannes i udførselsgangen til fibroin, der er et uopløseligt protein. Når edderkoppen trækker i det med sine bageste ben, bliver det til en fin tråd. Jo hårdere edderkoppen trækker, des stærkere bliver tråden. Mit foto er fra søndag morgen hvor vejret var stille og tåget og viser hvor fint et spindelvæv kan være, især nå det er pyntet med små vanddråber.

edderkop

Skøn morgen i Refshale

Posted on Sep 29, 2015

Højtryksvejret skaber flotte solopgange – her er et min oplevelse fra i morges fra Refshale i Maribo hvor solen kæmper mod tågen.

facemorgen

Sort Sol

Posted on Sep 27, 2015

Normalt lykkes det rovfuglene at få fat i mange stære i de minutter hvor Sort Sol foregår.  Lykkes det ved et tilfælde at gylpe og skide på rovfuglens fjerdragt, klæber fjerene sammen så rovfuglen mister flyveevnen. Stærene reagerer promte med et sandt bombardement af gylp og skid.
Overnatningsballetten ses flere steder i landet, men de største flokke finder man i Tøndermarsken. Stæren kommer til marsken for at æde stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i de største mængder i fugtige græsmarker. Om dagen søger de især føde i de ydre kroge af Tøndermarsken og om natten opsøger de tagrør, hvor de overnatter. Overnatningsområderne flyttes hele tiden for at snyde rovfuglene og fordi tagrør efter nogle dages benyttelse brækker, hvorved stæren kommer til at side med fødderne i vand. Det koster for meget energi. Man kan derfor aldrig være helt sikker på hvor stærene går ned til overnatning. Mit foto er fra Tønder marsken på den tyske side. På fotoet er stærene ca. 1 kilometer væk – imponerende, at de samles i flok for at bekæmpe en fælles fjende.

sortsol

 

Smukke Nakskov Fjord

Posted on Sep 19, 2015

Enehøje er med 97 hektar den største ø i fjorden og har været beboet siden 1500-tallet. Den er mest kendt fra perioden 1926-1940, da polarforskeren og forfatteren Peter Freuchen ejede øen. Til minde om sine polarekspeditioner opsatte han to hvalkæber, kaldet “portalen”. Det særprægede monument på øens højeste punkt (16 meter o. h.) har siden været Enehøjes vartegn. Øen er usædvanligt høj efter lollandske forhold og byder på smukke udsigter over fjorden og Langelandsbæltet. På mit foto ser du Enehøje til højre og i baggrunden kan Langeland skimtes. Hvert år spiser havet lidt af Enehøje derfor vælter træerne ud i havet. Her hersker naturens kræfter og giver os gode og smukke oplevelser.

ene

Lys over Lolland 2015

Posted on Sep 7, 2015

Lys over Lolland havde en flot kunst udstilling som betagede mange. Det hele sluttede med koncerten med Anisette og Alex Riel m.fl. som var en fantastisk musikoplevelse langt udover det sædvanlige. Det hele sluttede med et flot og farverigt fyrværkeri og det har jeg forsøgt sammenholdt med Anisette. Tak for gode kulturelle oplevelser.

lys2015

Emu

Posted on Sep 6, 2015

Emuen er det næststørste medlem af strudsefamilien og har en højde på ca. 150-190 cm. Den voksne emu vejer 30-55 kg. Med dens lange ben kan emuen tage skridt på næsten tre meter og løbe op til 50 km/t. Emuen æder frisk græs, frø, rødder, insekter og frugter. Den kan blive 30 år gammel. Emuen lever i det meste af Australien, og der er i dag en anslået bestand på omkring 800.000. Mit foto er fra Knuthenborg Safari park hvor man kan komme ganske tæt på dette pragtfulde dyr.

emu

Kornhøst i Kramnitze

Posted on Aug 12, 2015

Korn, cerealier, er enårige græsarter, der dyrkes for de stivelsesholdige frugters skyld. I Danmark dyrkes fire arter,rug, hvede, byg og havre samt i senere tid også rughvede, triticale, der er en kromosomfordoblet hybrid mellem rug og hvede. Alle fire kornarter stammer fra vilde arter i Mellemøsten og har været dyrket i flere tusinde år. Majs dyrkes kun i mindre omfang i Danmark, men er sammen med ris, hirse og durra vigtig internationalt. Kornarter er i de fleste kulturer den vigtigste kilde til kulhydrater i menneskeføde, fx i form af brød, grød og øl. De anvendes desuden til husdyrfoder. Mit foto viser en stor mejetærsker i nærheden af Kramnitze – bemærk den lille stolte dreng der studerer hvordan far kører den store maskine.

høst2015

Naverne

Posted on Aug 2, 2015

At være på valsen stammer helt tilbage fra middelalderen. Det har sine rødder i Tyskland. Man kunne ikke tidligere anerkendes som håndværksmestre uden at have på valsen. Det var her man lærte de nye håndværkstraditioner og byggeformer, som skabte en bedre fagmand.  For at rette nogle misforståelser, så er en “naver” en håndværker fra Skandinavien og behersker et af de 3 sprog. Ordet naver kommer af ordet skandinav, og har været anvendt om de rejsende svende fra Skandinavien. Navernes sammenslutning hedder CUK, – og står for central understøttelse kasse. Den blev stiftet i Wintertur.  Mange tusinde skandinaviske håndværkere, heraf langt størstedelen var danske, rejste ved århundredskiftet 1900 – og tidligere – til udlandet for dels at dygtiggøre sig og for at lære andre landes sæder og skikke at kende. Så tidligt som i begyndelsen af 1870’erne var der mange unge danske håndværkere, der gik på valsen og arbejdede rundt omkring i Europa. I 1899 kom den store lockout, der tvang tusinder af danske håndværkere til Tyskland og Schweiz. På det første af mine fotos ses flot klædte navere i Goslar i færd med at lave kunst ud af skifer plader der typisk bruges til tagdækning – dernæst mit foto hvor man kan se den kunstfærdige tagdækning af skifer på nogle af torvebygningerne i Goslar i Harzen.

navere

 

skifergoslar

 

 

Spyfluen

Posted on Jul 29, 2015

Der er beskrevet over 1000 arter på verdensplan; de ca. 35 danske arter er kraftigt byggede fluer, op til ca. 18 mm lange, ofte med metalskinnende blålige eller grønlige farver. De grønne arter kaldes ofte guldfluer. Spyfluer, der normalt er knyttet til ådsler, kan undertiden lægge æg, spy, på levende dyr, fx får; her fortærer larverne levende væv og kan derved forvolde værtens død. Visse spyfluearter er snyltere på bl.a. levende padder, snegle og regnorme. Spyfluer kan lægge æg på mangelfuldt tildækkede madvarer, og spyfluers kontakt med fødevarer udgør en risiko for smittespredning; kød angrebet af larver nedbrydes og bør kasseres. Mit foto viser tydeligt dens røde øjne.

spy